Jul i Vordingborg

Julestemning har bredt sig i Vordingborg. Butikkerne er pyntet og den smukke julebelysning er tændt. Butikkerne har udvidet åbningstiden og dermed gjort det nemt for dig som kunde, at handle lokalt. Det betyder noget, hvor der handles og det er vigtigt at bruge de lokale butikker flittigt – så er de der nemlig også i morgen.

Jul i handelsbyen d.14. & 15. december.

Søndag d.15. dec. kommer Julemanden til Vordingborg. Han vil køre i sin kane med rensdyr gennem Algade og tage imod ønskesedler, samt sutter. Kom og fortæl julemanden hvad du ønsker dig. Tag en selfie med ham og hans elektriske rensdyrkane – der er GRATIS godteposer til de første 200 børn. 

Det lokale kor, Around Seven vil stå ude foran Café Einstein og synge julesange i tidsrummet 11.00 – 13.00.
FGU (tidligere Produktionsskolen strømmen) Står ved Danske Bank og sælger ud af alle deres produktioner.

 

 

Jul i handelsbyen d.21. & 22. december.

Igen i år vil stemningen i bymidten prydes af god gammeldags traditionel jul. Nisseorkestret kommer og spiller kendte julemelodier hele weekenden. Juleskovene sættes op i denne weekend, som børnene kan lege i imens de voksne handler. Der er naturligvis gågade, så børnene kan lege frit. “Nissebanden” tænder op i olietønderne og holder dem i gang hele weekenden, så du kan lune dig over ilden i pauserne mellem de sidste julegaveindkøb.

Nisseorkestret spiller julemusik i Algade begge dage kl.11.00 – 14.00 

Café Einstein vil stå i gaden og sælge lune julelækkerier, og lidt lunt til halsen ✨🎄🍷

Du kan også sætte dig i teltet ved Kaffebønnen og nyde en varm kop gløgg eller kakao, mens du luner dig over de varme kul i tønderne ✨🎄🍷
Pris 30kr. gløgg
Pris 12kr. kakao

Ponyridning: Rideskolen VOSK kommer med et par ponyer d. 21.dec  kl.12.00 – 14.00. En ridetur koster 20 kr.

Julens udvidede åbningstider:

Søndag d.1.dec. enkelte butikker holder åbent
Lørdag d.7. dec.kl.9.30. – 15.00
Søndag d.8. dec. kl.10 – 15.00
Lørdag d.14. dec. kl.9.30. – 15.00
Søndag d.15. dec. kl.10.00. – 15.00

Fra mandag d.16.dec. til og med fredag d.20. dec. er åbningstiden kl.9.30. – 18.00.

Lørdag d.21. dec. kl.9.30. – 16.00
Søndag d.22. dec. kl.10.00 – 16.00
Mandag d.23. dec. kl.9.30. – 18.00
Tirsdag d.31. dec. Kl. 9.30 – 13.00
Julens lukkedage:
24. December holder butikkerne LUKKET
25. December holder butikkerne LUKKET
26. December holder butikkerne LUKKET

 

Følg med her på siden, eller på vores facebook som vi løbende opdaterer.