Efterårsaktiviteter

Efterårsferien er børnenes ferie. Derfor vil der være en række forskellige aktiviteter for børn og barnlige sjæle i hele uge 42.

I år har vi i Bycentrum lavet et ”troldetema”, og det betyder at børnene skal på troldejagt. Her skal de ind i byens butikker og tælle troldehaler. I butikkerne vil børnene også få en gratis overraskelse. Når alle troldehaler er fundet og talt, indløses troldekortet til en biografbillet. Årets forestilling er:

Iqbal og den Indiske juvel.   

Igen i år er det muligt at købe troldekort hos enten JONICA eller Bog og Idé, pris 50kr. pr. stk.
Troldekortet kan købes fra mandag d.15. oktober kl.11.00.

Troldekortet* indeholder ikke alene en billet til biografen.
I år giver biblioteket GRATIS kakao til og med uge 7 2019.
Man kan komme en tur i den nye svømmehal på en valgfri dag i HELE november måned,
2 voksne og 2 børn for kun 50kr.
Danmarks Borgcenter giver et GRATIS sæsonkort som gælder hele 2019.
Geocenter Møns Klint giver 50% på hele familien til og med 2019.
Møn Virtual Reality Studio giver 50% på 1 times VR game, gældende resten af 2018

*Bemærk at alle aktiviteter kun er gældende med det medbragte troldekort og at billetten på kortet kun kan indløses én gang pr. kort.

Blå blink dag

Onsdag kl.12.00. – 16.00. er det blå blink dag. Her kommer hele brandkorpset med alle indsatsvogne, hele 5 stk. en tur på Slotstorvet. Her kan du få lov til hjælpe med at slukke en ildebrand, at sidde i en brandbil eller blive kørt op i liften.
Der er, traditionen tro, selvfølgelig også flødebollekast.

Farmorhuset

Holder åbent fra mandag – torsdag fra kl. 11.00. – kl.16.30.
Og her er der troldehygge alle dage. Man kan bl.a. flette sin egen troldehale samt se teaterforestillingen: “Da Troldeper ikke kunne lide troldesuppe men i stedet hellere ville have blåbærpandekager.”
Forestillingen vises onsdag og torsdag kl.11.00. Der er et begrænset antal billetter og de koster 40 kr. pr. stk.
Hele ugen er der troldehale værksted, græskarudskæring, ansigtsmaling, fiskedam og bamses lykkehjul.

10års fødselsdag

Farmorhuset fylder 10 år og det skal fejres! Her serverer farmor gratis lagkage (indtil der ikke er mere tilbage), og man vil kunne opleve Tommy Tryl, som holder to forestillinger kl. 11.00 og kl. 15.00.
Farmor har ikke nogen fødselsdagsønsker, men vil rigtig gerne have at man støtter op omkring Farmorhuset, det kan man gøre via et støttebevis til 100kr. som gælder hele året.

Danmarks borgcenter

Danmarks borgcenter afholder et stort middelaldershow hele ugen, med masser af aktiviteter, både for de frygtløse og de mindre frygtløse. Man kan bl.a. hjælpe Ridder John med at vælte en borgmur, eller tage en fægtekamp mod Ridder Daniel. Man kan også besøge Ridder John i hans træværksted, hvor det er muligt at lave sit eget træsværd eller en sejlbåd. Der er også mulighed for at sætte sig og få varmen ved et bål fad imens man laver snobrød og pandekager over bål fade.

Åbningstiderne for børneaktiviteterne, snobrød/pandekager og træværksted er fra kl. 11.00 – 15.30 mandag – fredag.

Marianne lynge

Hos Marianne Lynge kan du komme til åbent værksted, i hendes nye flotte lokaler.
Tirsdag og torsdag kl.10.00. – 16.00. er der glasværksted.

Mandag, onsdag og fredag kan du male på bisq-porcelæn, som tager ca. 1-2 timer. Tiderne er her

 

Følg med på vores facebook som vi løbende opdaterer.